Foreningen med aktiviteter
for alle i Skibhuskvarteret
Udskriv denne side

Handlings og Beslutningsreferater

Referat fra bestyrelsesmødet tirsdag den 18. august 2015.

Skarntyde koret
Lørdag den 7. november har Skarntyde koret fået bevilliget en korlørdag med svenske Bodil Bendixen.

Jannik Nyrop
Onsdag den 11. november kommer Jannik Nyrop, chef for Bystrategisk Stab. Han vil holde et oplæg for os omhandlende Odense Bys udviklingsplan og tankerne bag.
Oplægget varer 1 1/2 time incl. spørgsmål. Der vil være kaffe og kage efterfølgende. Arrangementet afholdes i  rød bygning på Sct. Hans skole.

Revy 2016
Vi har besluttet at opføre en lagkage revy først i april 2016. Instruktør er Lone Stefansen, hun har tidligere været instruktør på revyen i Seniorhuset samt adskillige musicals under Risinge Ungdomsskole.
Præsentation af den kommende revy vil foregå onsdag den 18. november, hvor vi forinden har reklameret i Skibhusavisen, Sct. Hans´er bladet samt Skibhusforum efter skuespillere, sminkører/frisør, scenansvarlig, syhjælpere, hyggeonkel mm.
Efter præsentationsmødet går vi i gang..... på onsdage, så har vi 4 måneder indtil opførslen. Revy opførelse bliver torsdag den 5. april til og med søndag den 10. april 2016. Revyen bliver med bespisning.
Vi mangler pt. lokale men satser på Sct. Hans skole.
Birthe og Anette fra bestyrelsen kommer med et budgetoverslag.

Julearrangement
Torsdag den 3. december holder vi vores tilbagevendende julearrangement på Marienlund Hovedgård. Skarntyde koret vil synge. Glög og æbleskiver, fællessang og så foreningens julegave til medlemmerne.

Folketeateret i KBH.
Lørdag den 27. februar fylder vi en 54 personers bus op og kører til København, hvor vi bl.a. på Folketeatret skal se stykket "Jean de France" og efterfølgende spise der. Mere information om dagsprogram og pris følger senere. Det bliver ikke dyrt, der er stadig ledige pladser.

Malerholdet
Malerholdet har fået ny lærer ved Helle Hede. Holdet starter den 15. september.

 

 


Tidligere side: Generalforsamlingen
Næste side: Historie